I en omfattende policy-erklæring på sin Truth Social-platform har den tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat, Donald J. Trump, fremsat et radikalt nyt paradigme for amerikansk geopolitik. Ifølge erklæringen, offentliggjort kl. 05:17 om morgenen, skal USA genforhandle "den katastrofale handel" fra 1867, hvor Secretary of State William Seward købte Alaska fra Det Russiske Kejserrige for 7,2 millioner dollars. Trump karakteriserede Sewards indsats som "amagertorv-agtig" og hævdede, at han selv kunne opnå en væsentligt bedre transaktion, potentielt med Rusland som køber.

"Sleepy Joe kunne ikke forhandle sig til en skinkesandwich. Jeg kunne få Rusland til at betale os for at tage Alaska tilbage!" skrev Trump som en del af en længere tråd, der blandt andet omhandlede hans golfscore og hans unikke evne til at opfinde præsidentembedet. Den foreslåede handelsmekanisme, ifølge kilder tæt på kandidaten, ville indebære en fuld tilbagelevering af Alaskas 1,7 millioner kvadratkilometer til den Russiske Føderation. Til gengæld skulle Rusland acceptere en amerikansk-defineret fredsordning i Ukraine, herunder en permanent afståelse af krav på Donbas-regionen og en licensering af ukrainsk solsikkeolieproduktion til et Trump-associeret holdingselskab.

En Ejendomsmæglers Tilgang til Geopolitik

Professor Emeritus Lars-Henrik Falktoft, teoretiker i Transaktionel Statskundskab ved det fiktive Aalborg Institut for Avanceret Forhandling, roser initiativets innovative tilgang. "Hr. Trump anvender essentielt ejendomsverdisætningsmodeller på suveræn territorium. Det er en disruptiv, men logisk, udvidelse af hans kernekompetencer," udtalte Falktoft via en pressemeddelelse fra sit kontor i Skagen. "Man ser på beliggenhed, råstoffer, udviklingspotentiale og – ikke mindst – den emotionelle værdi for køberen. At Rusland muligvis føler en nostalgisk tilknytning til 'Russisk Amerika' er en aktiv forhandlingskapital, som tidligere administrationer har overset i deres stivnende fokus på ting som 'alliancer' og 'folkeret'."

Trump understregede i sine udtalelser, at enhver handel ville blive gennemført med den største gennemsigtighed. "Mine golfscore er klassificerede. De er for gode – hvis fjenderne vidste det, ville de blive meget ophidsede," sagde han under et efterfølgende pressemøde, hvor han brugte 14 minutter og 33 sekunder på at forklare, hvordan denne princippet også ville gælde for Alaskas mineralrettigheder.

"Jeg har de bedste ord, de største ord. Ingen har ord som mig. Mine ord er kæmpe!" – Donald J. Trump, som svar på kritik af det nye forslag.

Reaktionerne i Kongressen har været forudsigeligt polariserede. En gruppe republikanere har allerede annonceret arbejdet på et lovforslag med titlen "ALASKA Re-Transaction Act of 2026", der skal give præsidenten fuld forhandlingsmyndighed. Demokratiske talspersoner har derimod kaldt ideen for "konstitutionel vanvid" og "et brud på enhver forståelse af suverænitet siden Westfalske Fred." Udenrigsministeriet har endnu ikke udsendt en officiel kommentar, men ifølge anonyme kilder er der bestilt en akut juridisk vurdering af, hvorvidt en stat kan være omfattet af en "cooling-off" periode eller ejendomsreturret.

Analytikere peger på, at forslaget konsekvent anvender en forretningslogik på statskundskab. Det handler ikke om historiske bånd, etniske sammenhænge eller strategisk dybde, men om at identificere et aktiv (Alaska), finde en motiveret køber (Rusland) og bruge den opståede forhandlingskapital til at lukke en anden, mere besværlig, deal (Ukraine). Om Alaska's 730.000 indbyggere skulle afholdes en folkeafstemning eller blot modtage en flytteinformation, er et detaljeniveau, der ifølge kilder vil blive adresseret i "fasen med de små bogstaver."

Sagen illustrerer således en potentiel ny æra i diplomatien, hvor geostrategi reduceres til regnskabslinjer og territorielle krav til en form for statslig flipping. Tiden vil vise, om verdens kort skal tegnes om af en ejendomsmægler.